Author: Mik Lal

  • Imaf seminar / halvvejs i sæson

    Imaf seminar / halvvejs i sæson

    Efter en vellykket tur til Zwickau med 14 deltagere fra Danmark, kom vi tilbage med en masse inspiration og gode oplevelser. Denne gang var der en lidt anden tilgang, og Nihon Jujutsu deltagere blev blandet sammen med Aikido deltagere, og der var undervisning fra Senseis fra begge sider, hvilket gav vores teknikker nye perspektiver. Næste IMAF Seminar holdes i Strassbourg i oktober 2026, så vær opmærksom på det. Vi kommer tilbage med dato når den meldes ud.

    Første halvdel af sæsonen er næsten overstået, og vi går ind i gradueringssæson, samt kurser. Der er følgende på vej:

    – Børnekursus i slut januar

    – Sensei Gage kommer til DK i weekenden 13-15 marts

    – Shogun holder klubdag i april

    – Sommerafslutning med en gammel kending (hvis navn jeg ikke vil afsløre endnu).

    – Prøvegraduering samt graduering i april og maj

    Så hold øje med datoerne på https://djjf.dk/events, og meld din interesse hos din Sensei.

    Jeg vil ønske dig og dine nærmeste en god jul samt et godt nytår, og glæder mig til en masse gode oplevelser på måtterne i foråret 2026.

    Hilsen

    Mik Lal

    Formand DJJF

  • IMAF Seminar 2025 – Zwickau

    Så er der kun 1 uge tilbage til 14 danske deltagere tager tager afsted til den årlige IMAF Seminar, og denne gang holdes den i Zwickau, Tyskland. Det hele løber af stablen i weekenden 7-9 november 2025. En god weekend med træning og gensyn med de japanske og europæiske senseis samt vores budovenner.

  • DABS Sommerlejr

    DABS Sommerlejr

    Nu hvor sæsonen er ved at være færdig, er der ikke længe til sol og sommer, men lige på den anden side i august kommer det første fælles arrangement i Danmark: DABS Sommerlejr fra 22. til 24. august 2025. Det plejer at være nogle hyggelige dage, med masser af god træning og hygge. Sæt kryds i kalenderen og tal sammen i klubberne og meld jer til samlet hos Theis (Kontaktinfo i vedhæftet invitation).

  • Sommerafslutning 21. juni 2025

    Så nærmer sommeren sig, og gradueringer er så småt begyndt i klubberne. Det har været et aktivt år på tværs af klubberne, med en del træninger på tværs af klubberne og en del weekendtræninger.

    Vi slutter sæsonen af med træning med vores svenske Budo-ven Ola Johansson. Nogle af jeg kender ham, og for andre er det nyt bekendtskab, som vi kan give vores højeste anbefalinger.

    Efter træning er der fællesspisning samt underholdning. Sæt kryds i kalenderen og meld dig til hos din sensei i klubben. Invitationen kan downloades her.

  • Godt nytår til alle i vores fællesskab!

    Vi håber, at I er kommet godt ind i det nye år og er klar til et spændende 2025. Vi arbejder som altid på at skabe endnu flere muligheder for alle klubber, udøvere og trænere og glæder os til at fortsætte den positive udvikling sammen med jer.

    Selvom der ikke er planlagt et internationalt kursus i foråret, har vi spændende planer i støbeskeen til anden halvdel af året, som vi snart deler med jer.

    Vi ønsker jer alle et fantastisk nytår og ser frem til at mødes på måtten eller til et af vores kommende arrangementer i løbet af året.

    De bedste hilsner,
    Mik Lal
    Formand, Dansk-Japansk Jujutsu Forbund